H.K.H. Kronprinsen åbnede ny pantfabrik

Dfi-Gruppen A/S er med til at sikre, at Danmark er i førertrøjen når det gælder genanvendelse af plast, glas og aluminium på en effektiv og klimavenlig måde.

Vi har i flere år været ventilationsleverandør hos Dansk Retursystem, og har netop færdiggjort ventilationsentreprisen på virksomhedens nye og højautomatiserede fabrik i Høje Taastrup, som fremover skal  håndtere den østdanske del af de 3,5 millioner tomme emballager som  Dansk Retursystem får ind om dagen.

Ventilationsanlægget består af 7 ventilationssystemer med udsugning/indblæsning af i alt 100.000 m3/h til de i alt 13.498 kvadratmeter i administrationsbygningen og de fire store fabrikshaller.

Avancerede målesystemer overalt i ventilationsanlæggene er med til at minimere energiforbruget, samt sikre en stabil og miljøvenlig drift. Zonestyring på både varme og CO2 indhold er medvirkende til et optimalt indeklima.

DFI-Gruppen A/S har i projekteringen af anlægget lagt vægt på energibesparelse, lav belastning, driftssikkerhed og servicevenlighed, og ikke mindst et godt arbejdsmiljø til medarbejdere hos Dansk Retursystem.

Læs hvad Ritzau skriver om projektet her:

http://kortlink.dk/ritzau/256k6

 

Kontaktinformationer

Åbningstider

  • Mandag07:00-16:30
  • Tirsdag07:00-16:30
  • Onsdag07:00-16:30
  • Torsdag07:00-16:30
  • Fredag07:00-14:00